31. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Vi har idag haft en kort dag med Sociologi. Vi startede timen med at skulle spille et kortspil. 

Der blev lavet 5 grupper af 4, hvor vi alle fik et papir med spillereglerne. En af reglerne var, at man slet ikke måtte snakke i løbet af spillet. Efter et par prøvespil skulle 'vinderne' rykke videre til næste bord, og spillet skulle fortsætte. Det var lige pludselig ret forvirrende, da vi hurtigt fandt ud af, at der var noget galt. Spillet stoppede efter 5 minutter, og man måtte igen snakke sammen. I forvirring fandt vi ud af, at vi havde forskellige regler, og når man ikke kan snakke sammen omkring hvilke regler der gælder, så er der nogen der må tilpasse sig, eller træde igennem. Det var så sjovt at se, hvordan man får spillet til at fungere. Det er det samme, som når man møder en fra en anden kultur. Hvis spilleregler gælder så? I forhold til Medeleine Leiningers sunrise teori ser vi tre mulige måder at løse tingene på.

1. Folkelig omsorg - hvor det er ens egne regler gælder. Det som man er van til der hjemme, og det man  føler er bedst for sig selv.

2. Sygeplejepraktikker - hvor man finder en løsning sammen, og ''blander de forskellige kulturer sammen''. 

3. Professionel omsorg og handlingspraktikker - hvor det er det proffesionelle skøn som spiller ind. Plejen/behandlingen følger den professionelles erfaring og viden - og patienten tilpasser sig.

Hvis man arbejder ud fra denne teori, må man se hvilken gruppe der passer bedst i forhold til situationen. I forhold til spillet, var det svært at finde en løsning sammen, da man ikke måtte kommunikere. De fleste brugte 'folkelig omsorg' - og at det var ens egne regler der gjalt. 

Til sidst i undervisningen snakkede vi om ''Det kulturelle interview'' - som handlede om, en spørgeguide man kan bruge til patienter med anden kulturel baggrund. Den er god til at skabe en dialog med patienten. 

Fra undervisnings slide

30. Marts 2016 - Janne

Vi mødtes til morgen i studie gruppen samt i fællesskab drøftede de rettelser fra vores spørgeskemaopgave, som Gitte havde kommenteret. Der var en sætning i hypotesen, som vi fik omformuleret. Vi havde en del faglige drøftelser omkring forskellen på en hypotese samt en problemformulering. En problemformulering er meget specifik og kort, hvorimod vores hypotese rummer tre spørgsmål, hvilket vi har brugt til udarbejdelses af vores spørgeskema.
Vi havde undervisning i kultur begrebet samt startede dagen med, at skulle reflektere om hvor i vores privatliv/ arbejdsliv så de kulturelle perspektiver. Bagefter indgik hele klassen i fælles dialog omkring deres refleksioner. Vi blev præsenteret til to teoretiker til kulturbegrebet. Madeline Leininger, som ser kulturbegrebet som en sol opgang og har en lukket syn på kulturbegrebet, hvorimod teoretikeren Josepha Campinha Bacote har et åbent kulturel syn på begrebet. Hun ser begrebet som en " vulkan", hvor hendes pointe er at for at kunne arbejde med kulturer skal man ønske det er den vigtigste forudsætning for at samarbejde.

18. Marts 2016 - Sara

I dag mødtes vi hjemme hos Sofia. Vi startede dagen med morgenbrød, kaffe og hygge.
Herefter har vi haft fokus på vores opgave ud fra spørgeskemaundersøgelse, vi er nået rigtig langt, og Sofia har lavet nogle rigtig fine grafer til opgaven. Den er nu sendt til vejleder for at få lidt respons på indholdet, og vil også blive sendt til ekstern part, for at blive læst igennem.
Vi har aftalt at mødes igen tirsdag efter påske, hvor vi vil se på den respons vi får på opgaven, og rette opgaven til.
God påske :)

17. Marts 2016 - Sofie

I dag har vi i faget, sociologi, haft omkring stigmatisering og hvad det vil sige at være normal i det danske samfund. For at belyse begrebet stigmatisering, blev vi undervist i Erving Goffman og Howard Beckers stigmatiserings - og stemplingsteori, hvilket var meget interessant.
Efter dagens undervisning, gik vi sammen i vores gruppe, hvor vi påbegyndte arbejdet med vores spørgeskema opgave. Vi fik skrevet indledning, hypotese og metodeafsnit, og i morgen mødes vi igen og skriver videre på opgaven.
Til sidst fik vi uddelegeret lidt skrivelse ud til os hver, da vi mangle at skrive lidt teori og koble vores case på det teori vi har haft den sidste uges tid. Vi har aftalt at vi hver især skriver lidt, så det er klart på bloggen indenfor en uges tid.

16. Marts 2016 - Kamilla

Vi havde undervisning om organisation og ledelse. Herunder patient forløb - pakkeforløb og forløbspakker for kronikere. Hvordan tilrettelæggelsen og tankerne bag patient forløb er foranket i organisatorisk ledelse. Hvilket perspektiv der ses med for at vurdere indholdet i disse forløb- hvor vi talte meget om hvor forskelligt oplevelsen er, hvor organisationen synes forløbet for patienten er sammenhængende, de bliver tilbudt de ting der lovmæssigt er krav om, og behandlingen sættes hurtigt igang. Men hvis man tager udgangspunkt i patient perspektivet så oplever disse at der er mange forskellige personaler de skal forholde sig til, forskellige læger der mener noget forskelligt og en masse undersøgelser på mange forskellige afdelinger, da der idag er mange speciale områder og hver enkel koncentrer sig kun om deres egen speciale, hvor patienterne efterlyser at blive set som det hele menneske. I det hele taget er det vigtigt at have for øje som sundhedsprofessionel hvordan den enkelte borger/patient oplever den rolle.
Efter undervisningen havde vi vejledning - hvor vi talte om vores opgave - hvordan vi skal gribe det an.
Da vejledningen var slut fik vi om formuleret vores samarbejdsaftale - samt lavet en oversigt over vores kommende arbejde de næste par dage.

14. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Idag har vi haft undervisning i 'mandesygdomme' herunder ronkedorfænomenet. Hvordan oplever manden at være patient, og hvilken tilgang skal sygeplejersken have til den mandelige patient?
Læringsudbyttet er skrevet ind under tema 2, folkesundhed. Det har været utrolig spændende at høre om, hvor stor en forskel der faktisk er i forhold til mænd og kvinder som patienter. Kvinder som de meget følsomme patienter, som har brug for at snakke om følelser mm. inden man snakker om hvad der eventuelt skal ske, og hvor mændende ikke mener ''at de er syge'' og har ikke brug for at snakke om følelser eller sygdommen på samme måde, og har mere brug for den direkte information.
Ronkedor fænomenet som man tydeligt kan koble vores case person Holger til, har været rigtig spændende at sidde og arbejde med/koble det hele sammen, så det hele giver en bedre mening.

Tilsidst skulle vi sidde to og to, fra forskellige grupper og evaluere på modulet. Dette har været en rigtig god måde at reflektere over modulet på, ved at høre en helt andens mening omkring det. Det har været rart at få sat ord på hvordan vi oplever modulet, og faktisk se at vi er enige i vores udsagn - selvom vi slet ikke har arbejdet sammen tidligere.

Vi har aftalt at mødes imorgen på vores studiedag, og begynde at arbejde på vores spørgeskema opgave. Alle spørgeskemaerne er hentet. Vi vil desuden kigge på bloggens mangler og færdiggøre dette.

10. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Idag mødtes vi i gruppen kl. 8.20 for at lave lidt gruppe arbejde. Der var lidt misforståelser omkring dages program, så vi inviterede lige vores vejleder Gitte til lidt smalltalk, og fandt frem til, at næste vejledningstime er imorgen Fredag den 11/3 2016 efter de sidste timer på skema.
Vi havde sundhedsinformatik som handlede om kommunikation og IT, men undervisningen lagde mest vægt på datasikkerhed. Datasikkerhed omhandler fortrolighed, tilgængelighed og integritet.
Vi fik til opgave at gå ind og kigge på kommunikation mellem det offentlige system og borger, patientforeninger og blogs, og IT og patientundervisning. Dette vil vi sidde og arbejde med nu.

4. Marts 2016 - Janne & Sara

I dag har vi haft Susanne til sygepleje 4-6, hvor vi har snakket Kari Martinsen.
Vi har gennemgået Kari Martinsens fænomenologiske tilgang til begrebet omsorg.
Ydermere har vi snakket etik og moral og hvilke forskelle der ligger i de to begreber.

1-3. Marts 2016 - Janne & Sara

I disse tre dage havde vi et tværfagligt forløb med pædagoguddannelsen, hvor vi skulle lave aktionsforskning.
Den første dag var meningen at vi skulle være negative, vi skulle fokusere på de negative sider af samarbejde, samt vores erhverv. Vi lavede en brainstorm, der ledte ud i 3 temaer, man så valgte sig ind på, dette tema skulle man så arbejde med til dagen efter, hvor gruppen skulle komme med et 20 minutters oplæg. I denne del var vi 4 sygeplejersker og 2 pædagoger i samme gruppe med temaet social ulighed. Indledningsvist fortalte vi hver især om hvad vi ser og oplever inden for vores fag. Det vi kom frem til var, at den sociale ulighed allerede starter i børnehøjde, hvor man arbejder meget med at støtte op og samle op omkring den/de lavt sociale klasser. Hvorimod man ser en tendens i sundhedsvæsnet til at fokusere på de der er stillet bedst, her ser man at de der har resurserne også er dem der bliver tilbudt den bedste behandling. Vi kiggede også på gruppen af udviklingshæmmede, der har en øget sygdom og dødelighed i forhold til den resterende befolkning. Her så vi på at det er en gruppe, der ikke kan tale for sig selv, og at de ikke formår at komme til behandling tids nok. Dette undre vi os over, da der nettop til denne gruppe er mange pædagoger og sygeplejersker omkring, hvilket burde medføre en bedre behandling.
Anden dagen startede med oplæg på 20 minutter fra hver gruppe. Herefter skulle vi være positive!!! Se mulighederne, frem for begrænsningerne inden for vores fag og samarbejde. Denne brainstorm mundede ud i 4 temaer, hvor Janne kom i en gruppe med fokus på arbejdsforhold, Kamilla kom i en gruppe med fokus på fordomsfrit tværprofessionelt samarbejde og Sofie og Sara kom i en gruppe med fokus på beklædning. Alle grupperne skulle komme med et oplæg på 10 minutter til dagen efter.
Sidste dag startede med oplæg fra grupperne, efterfulgt af feed up, feed back og feed forward. Herefter skulle grupperne lave en planche der illustrerede de ønsker og drømme de forskellige temaer kom frem til. 
Herunder kan I se de plancher vi var med til at lave.

Vi har i denne uge fundet ud af at vi som professioner ikke er så langt fra hinanden som vi går og tror. Vi benytter os af mange af de samme teoretikere, men på forskellige måder. Dette har været rigtig positivt at få et indblik i, samt en større forståelse for hinandens kompetencer og faglighed.

Hvis vi til slut skal tage de lidt kritiske briller på ville det have været en fordel at vi var bedre informeret om forløbet på forhånd. Et eksempel er at pædagogerne havde lavet specielle cases til forløbet, hvor vi ikke havde været omkring dette. Det betød at de cases vi kunne bidrage med ikke havde det helt store pædagogiske islæt, hvilket vanskeliggjorde at arbejde med disse.