Patienters livsopfattelse og levekår herunder netværk, familie eller grupper af mennesker.
Problemstilling: Hvordan kan sygeplejersken kommunikere med den mandlige patient, så der opnås fælles forståelse?
Sociologi
STIMATISERING af Howard Becker og Erving Goffman:
Stigma er synlige og påførte tegn tegn der nedsætter mennesker til en lavere, eller højere status, stereotypisering eller diskretion. Stigma er den forskel der er i den oplevede identitet en person kan have, og så den faktiske identitet personen har. Det er altid andre der stigmatisere man kan ikke selv påfører sig stigma.
Becker beskriver en stemplings process, bestående af 3 dele, "Tilblivelsen"- "påføringen" - "afvigelsen er skabt" Stemplingsprocessen i sig selv skaber afvigelsen. Ligeledes har han udarbejdet en 4 -leds model om afvigerekarrier, der omhandler inklusions og eksklusions processer, "Normal" - "Foretager sig en handling" - "Påtegnelsen og accept af rollen" - "Optagelse i sub kulturer"
I forhold til Holger, kan han være i risiko for at blive stigmatiseret af det sundhedsfaglige personale, da han lider af Kol og fortsat ryger, og derfor jævnligt bliver indlagt, i vores samfund og kultur opleves det mere og mere at der bliver set skævt til de mennesker der ikke lever som sundhedsstyrelsen og vores samfund fordre, fx hvis man ryger eller drikker for meget, eller ikke spiser sundt og varieret, det er en udvikling i vores samfund der er sket de sidste mange år. Det kan være svært for den ældre generation at acceptere og efterleve, da der var en anden norm i samfundet da de voksede op og var erhverv aktive.
Goffmann beskriver nogle "tilpasningsstrategier" en "art mod magt" reaktion hvis man oplever at blive stigmatiseret i fx. hospitals væsnet, dette er "situationel tilbagetrækning" - "fastsætte en uoverskridelig grænse" - "kolonisering" - "omvendelse" samt nogle sekundære strategier "klarer sig med det man har" - "hverdagens fiduser" - "private gemmesteder". Disse strategier kunne man godt forestille sig at Holger ville benytte sig af under hans hospitals indlæggelse, dette skal man være opmærksom på og hjælpe med at få italesat da de ellers kan komprimitere samarbejde mellem sygeplejerskerne og Holger.
Organisation og ledelse
Vi haft om patientforløb, hvor vi så på patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Patientperspektivet er det patienten oplever, de aktiviteter, hændelser, og kontakten til flere forskellige fagpersoner. Det organisatoriske perspektiv er det vi som sygeplejersker er med til at udføre, det er os sygeplejersker der i samarbejde med andre faggrupper strukturer patienternes indlæggelse, hvor vi stiller krav, faste tidspunkter og indhold mm. De seneste år har man diskuteret hvordan man kan gøre det danske sundhedsvæsen mere effektivt og velstruktureret, så patienterne får en god oplevelse efter endt indlæggelse, samt gøre arbejdsgangen mere overskuelig for personalet, grundet besparelser.
- Patienten i centrum i sundhedsvæsenet
- Øget specialisering og standardisering
- Demografisk udfordring
- Pres på ressourcer
- Sammenhængende forløb og overgange (forløbsprogrammer)
- Ny patientrolle: patienten skal inddrage
- Tjeklister
Og ud fra de problemstillinger er man kommet frem til nedenstående tiltag:
- Pakkeforløb (forløbsprogrammer for kronikere)
- EPJ
- Kontaktpersonordningen
- Fokus på klar opgavefordeling
- Samarbejde og koordination
- Adgang til og udveksling af information
- Arbejdet med tilrettelæggelsen af patientforløb er organisatorisk forankret
Sundhedsinformatik
Holger kan som borger/patient logge
på sundhed.dk med sit nem-id og finde forskellige informationer. Idet at Holger er 76 år og ikke har de store
færdigheder indenfor it området, kan det være en stor hjælp for ham, at en
pårørende kunne hjælpe ham med at finde rundt derinde.
Ved log-in på www.sundhed.dk kan Holger eks:
- Finde informationer omkring sin sygdom
- Se hvilken læge han er tilknyttet, eller hvilke læger han kan ringe til ved akut opstået problem.
- Se sit medicinkort
- Læse i sin journal og dermed være medinddraget i sit eget forløb/i sin egen behandling
- Se seneste laboratoriesvar
- Give fuldmagt til pårørende
- Læse om forskellige behandlinger af fx KOL, rygestop,
Patientforeninger og blogs:
Hvis Holger har lysten eller behov for at læse informationer omkring sin KOL, kan han gå ind på Lungeforeningen. Her kan han få information, rådgivning, læse andres erfaringer om livet med KOL, finde lokale netværk osv. Ydermere har han mulighed for at finde information hos Sund By i Horsens. Her kan han finde information om sundhed, rygestop, netværk, lokale arrangementer, lokale tilbud osv.
På Helbredsprofilen kan Holger finde information om livet og hverdagen med KOL.
Sundhedsstyrelsen har også lavet et KOL-kompendie, der giver god og evidens baseret viden om sygdommen.
Folkesundhed
Mænds sundhed:
 |
| Kost |
I Danmark (2012) har mænd en lavere middellevetid end kvinder, forholdsvis 78 år mod 82 år. Mange forhold spiller ind når man snakker middellevetid. Det kan eks være miljøet, arbejdet, trafikken, sygdomme, selvmord mm.
Livsstilen har generelt en stor betydning for middellevetiden og ud fra undersøgelser ser man at mænd lever et mere ''usundt'' liv i forhold til KRAM faktorerne. -->
 |
| Rygning |
ryger, spiser mere usundt og drikker mere alkohol end kvinder. Dog så motionere mændene mere end kvinderne, men denne positive føring ser ikke ud til at kunne udligne de negative livsstilsfaktorer.
Mænd har ofte et mere risikabelt arbejde hvor der sker langt flere arbejdsulykker end hos kvinder.
 |
| Alkohol |
lægen i god tid. Mænd er ikke gode til at
genkende eller reagerer på symptomer, og ofte kommer de 'for sent' til lægen.
Som sygeplejerske skal man have en anden tilgang til den mandelige patient end til den kvindelige. Mænd har oftest ikke behov for at snakke om følelser, og kan bedre forholde sig til konkrete og direkte faktorer. Mænd oplever empowerment, når han føler kontrol over sig selv, og er selvbestemmende i beslutninger omkring sit forløb.
Ronkedor fænomenet:
 |
| Foto: simonsimonsen.dk |
Ældre, magtfuld og dominerende person der er svær at samarbejde med og evt. er udstødt af fællesskabet Ordnet.dk.
''Syge mænd er som gamle han-elefanter. De trækker sig tilbage fra flokken og går afsides. De ønsker ikke at udstille deres svaghed og slet ikke at snakke om den'' siger sundhedsforsker Simon Sjørup Simonsen.
Dette fænomen kan man nemt trække over vores case person Holger. Holger kan bedst lide at klare sig selv, og har ikke lyst til at snakke om sygdommen, faktisk talt synes han slet ikke at han er syg. Holger er ikke villig til et rygestop, da det er noget han selv står for og selv bestemmer over. Holger har det bedst med at være hjemme og være sig selv, han føler ikke for, at andre skal blande sig i hvad han går og laver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar