Teorier

Sociologi:

Foto: Harvard INP

Arthur Kleinmann 

- antropolog og psykolog- født 11 marts 1941 New York.
- interessere sig for menneskets oplevelse af sygdom og har udarbejdet en metode til at forstå dette (anthropology.fas.harvard.).

• Illness: Personen/patientens oplevelse af sygdom. Det er en subjektiv oplevelse.Personen/patienten oplever sygdommen som en lidelse. Det gør fysisk ondt, men kan også opleves som en psykisk lidelse.

• Disease: Sygdommen har en forklaring ud fra de symptomer patienten oplyser, eller ud fra undersøgelser, analyser mm.Der bliver fokuseret på anatomiske, fysiologiske, biokemiske og molekylærbiologiske forhold – med andre ord, andre objektive fund.

• Sickness: Samfundets/kulturens syn på sygdommen.

(for mere information og i sammenhæng med casen se Tema 1 den. 10/2-16)

Foto: Tore Oksholen

Per Morten Schiefloe

- Mag.art i sociologi, Dr. phil, professor i sociologi og forsknings chef ved studio Apertura.

- Norsk, Født 1947.

- Hans forskningsarbejde er særligt knyttet til to hovedfelter: Organisations og sociologiske problemstillinger og nætværksteoretiske problemstillinger (Ntnu samfundsforskning). 

Ifølge Schiefloe er der tre grundlæggende begreber i socilogien - makro, meso og mikro. Disse tre begreber makro, meso samt mikro er der i sosilogien interesser for hvordan de påvirkere hinanden. Målet er at der skal forebygges fremfor at behandle. Disse tre begreber skaber et billede af hvor fokus er der skal plejen også består.

Makro:

- Ser på det overordnet mønstre i samfundets opbygning samt virkemåde.

Meso:

- Studiere af sociale systemer af begrænset størrelse f.eks. studier af arbejdsmiljø og arbejdskultur på sygehusafdelinger.

Mikro:

- Enkelte individer og deres situation og adfærd

Pierre Bourdieu

Foto: http://edge.ua.edu/tag/pierre-bourdieu/

- 1930- 2002
- Fransk sociolog og antropolog 

Habitus
Det led der forbinder objektive strukturer på den ene side med aktørernes subjektive tilgang til disse på den anden side.
Habitus ses og forstås som et system af varige samt foranderlige dispositioner, der rammesætter hvordan aktøren handler, tænker oplever osv.
Habitus kan påvirke aktøren, både sprogligt, livsstils mæssigt, forståelsen for rigtigt og forker  osv.
Hvis man eksempelvis tager en gruppe i samfundet, fx. sygeplejersker vil disse tilhøre samme gruppe af habitus. Det betyder at gruppen tilhøre samme position i det sociale rum. De har ofte adgang til ens goder (eks. fagforening) og kan have sammenfald i livsstil og egenskaber.

 Kapitalformer

Økonomisk kapital
Beskriver mængden af penge, eller genstande, der kan omsættes til penge en person har.

Kulturel kapital
Består af uddannelse, kvalifikationer, det er også noget med den kultur man har med fra sin barndom, eksempelvis om der blev snakket politik om spisebordet, var der faglig snak, havde forældrene arbejde, var der bøger i bogreolen, blev man taget med på museer, blev der spillet musik i hjemmet osv. Altså hvilke ting man har puttet i rygsækken af viden, erfaringer osv.

Social kapital
Består af de ressourcer man som person kan mobilisere igennem sit netværk. Netværk behøver ikke at være familie, men kan også være i idrætsklubben, socialtarbejde, foreningsarbejde osv.
Et stort netværk øger den sociale kapital.

Dr. Josepha Campinha- Bacote

Foto: workingnurse.com

Josepha Campinha-Bacote er amerikansk sygeplejerske med master i religion og ph.d. i sygepleje. Hun har gennem sin forskning haft fokus på betydningen af den enkelte menneskets kulturelle baggrund i forbindelse med sygdom, behandling samt pleje.

Dr. Josepha Campinha- Bacote fordre til, at sygeplejerskerne udvikler kulturelle kompetencer, hvilket kan ske ved hjælp af anvendelse af hendes kompetancemodel. For at kunne mestre denne model samt indgå i et fællesskab iblandt forskellige kulture, da skal man ønske dette ellers vil dette fremmede møde ikke lykkes. Sygeplejersken kan bruge denne model og derigennem udvikle samt implementere en kulturel tilpasset omsorg samt pleje for den enkelte patient. For at kunne mestre denne model fordre det til, at man har kendskab til elementerne kulturel bevidsthed, kulturelt ønske, kulturelt møde, kulturelle færdigheder samt kulturel viden.  Ved hjælp af nogle spørgsmål, som vil fordre til en åben dialog samt få patientens kulturelle forståelse samt evt. afklaring af sin sygdom.

Madeleine Leininger (1925-2012) 

Foto: madeleine-leininger.com

M.Leininger er en amerikansk sygeplejerske der blev uddannet i 1940'erne, efterfølgende blev hun kand. i sygepleje og doktor i antropologi. Hun var den første sygepleje teoretiker der udarbejdet en teori der tager udgangs punkt i en kulturel forståelse af individets reaktioner på sygdom og sundhed set i et omsorgs perspektiv- denne teori fremsatte hun i 70'erne og den bruges stadig, hun kalder teorien for "The Culture Care Theory" eller "Sunrice model"

Foto: https://rebacognition.wordpress.com/tag/sunrise-theory/

Modellen kan virke uoverskuelig, da der er mange delelementer i den. Leininger har tænkt det som et redskab til at komme omkring det hele menneske set i et kulturelt perspektiv. Man kan dog nøjes med at holde fokus på enkelte dele, det skal ses som et edderkoppespind hvor der trækkes tråde, det ene påvirker altså det andet. Den øverste del af modellen er det der udgør individet, og alt hvad dette består af kulturelt, ligeunder er det man ønsker at have fokus på, fx grupper, familier, eller enkelt personer, Så siger Leininger at der kun er 3 mulige måder at omsorgs handle på.

1. folkelig omsorg 
2. sygepleje praktikker
3. professionelt omsorg, og behandlingspraktikker

Udfra det tages der et valg om det er bevare/vedligeholde, tilpasse/forhandle, genfinde/genskabe, som omsorgen skal munde ud i. For at den enkelte opnår en oplevelse af kulturelt til freds stillet  omsorg ifm sundhed og sygdom.

Patofysiologi

Model for behandling af kronisk syge

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Folkesundhed

Vi ser begreberne Sickness, Disease og Illness, Som tre forskellige tilgange til sygdom og sundhed. Vi tænker at man ikke kan nøjes med kun at have en tilgang til sygdommen hvis man vil se det hele menneske og dennes liv og livskvalitet. Dette ses ud fra at patienten rummer mere end blot diagnoser, og det der kan måles og vejes. Men også hvordan den enkelte oplever sin sygdom og sundhed, og hvilke kultur  der er i patientens nær miljø.  

WHO definere at determinanter for sundhed er: Fred, uddannelse, bolig, mad, indkomst, et stabilt økosystem, mulighed for stabil levefod og social retfærdighed.
Figuren nedenfor viser hvordan man starter med at se på individet og så arbejder ud fra dette.

 

Organisation og ledelse

Foto: Region Midtjylland

Erik Risskjær

- Økonom med interesse for organisationen

- Har beskæftiget sig med patienterness oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet

- Forfatter til flere bøger

De fire teoretiske modeller for samspillet mellem patienter og sundhedsprofessionelle: 

- Den paternalistiske model:
Pasiv patient, aktiv sundhedsprofessionel, den professionelle har status og viden, behandling af sygdom iværksættes ud fra faglige normer og standarder som er baseret på evidens eller via den sundhedsprofessionelles personlige autoritet, patienten kan reagere i det skjulte ved fx. ikke at købe eller indtage sin medicin. 

- Partnerskabsmodellen:
Bygger på en idé om deling af ansvar og viden mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, aktiv patient og gøres aktive, patienterne skal tilføres kompetence via dialog og tilbagemeldinger fra den sundhedsprofessionelle med henblik på fælles forståelse. Dialog = øget viden = bedre patientoplevelser og bedre behandlinger, behov for empowerment.

- Forbruger modellen:
Patienten er tillagt rollen som vidende og vælgende kunder, de sundhedsprofessionelle må leve op til at imødekomme patientens krav om leverandører og sælgere af sundhedsydelse, patienten skal selv lære at mestre sin sygdom og træffe de nødvendige valg heromkring.

-Den autonomiske model
Aktive patienter, de professionelle har ikke svaret på hvad der kan lindre patientens situation, patienten har manglende tillid til sundhedsvæsenet, 

Sygeplejefaget

Historisk tidslinje:

1953: Det internationale Sygeplejeråds Etiske Kodeks for Sygeplejersker (ICN’s Etiske Kodeks) bliver udgivet - danner baggrund for oprettelsen til de danske

1990: Sygeplejeetisk Råd bliver nedsat af Dansk Sygeplejeråd ved en kongres

1992: De første Sygeplejeetiske Retningslinjer bliver vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres

2004: Retningslinjerne bliver revideret

2014: Kongressen vedtager nye Sygeplejeetiske retningslinjer

Kari Martinsen

Foto: Odd Mehus

Uddannet sygeplejerske bach. i psykologi samt dr. phil. Hun er født i 1943. Hun har en fænomenologisk tilgang til omsorg og sygepleje. Hun er inspireret K.E Løgstrup samt hun kæder sygeplejen sammen med omsorgsfilosofien, hvor det fagligeskøn samt sanserne og tillid mellem sygeplejersken og patienten i en konkret situation er bærende.

Omsorg: Grundlæggende  forudsætning for alt liv.
Kari Martinsen ser omsorg som et fænomen der består af tre aspekter et relationelt, praktiske samt det moralske. Det relationelle fremkommer i mødet mellem mennesker dette er baseret på gensidighed og fællesskab . Det moralske begreb er, at man solidarisk og principielt har ansvaret for de svage i samfundet. Det praktiske er sygeplejens der baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse ( svag paternalisme ).
Livsytringer er forudsætningerne for, at menneskenes liv ikke skal gå til grunde. De grundlæggende for, at menneskelig samvær kan bestå og udfolde sig. De er etiske og kræver ingen begrundelse. Der er barmhjertelighed, at give og at tilgive, medfølelse, tillid, åben tale, håb mm.
Det faglige skøn tilegnes gennem erfaring og man ser det ved anvendelse og udøvelse af fagkundskaber. Tillegnes gennem mesterlære, hvor den sygeplejerskestuderende har en erfaren vejleder, der videregiver dennes faglige skøn.

Foto: https://sygeplejemodul7net.

Aaron Antonovsky

Israelsk professor i medicinsk sociologi.
19. dec. 1923 - 7. juli 1994.

At håndtere stressorer kalder Antonovsky for oplevelse af sammenhæng (OAS)
Dette består af 3 delelementer; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Målet er, at man opnår disse i sin situation. Dette opnås ved forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse.

Oplevelse af sammenhæng.

Foto: si-folkesundhed.dk

Stressorer

Noget alle bliver udsat for, det er både store og små situationer, hvor man personligt ikke har løsningen/svaret på og som man som person er nødt til at håndtere.

En stressor kan fx. være kriser, sygdom, konflikter mm.

Stressorer kan være gavnlige og udviklende, da de medfører erfaring, der kan medfører at vi bedre kan takle nye stressorer. Dog kan stressorer også være negative, hvis man ikke evner at håndtere dem.

Hvis man er "et sundt individ" er ens evne til at håndtere stressorer øget, i forhold til hvis man er "et usundt individ", her vil stressorer i øget grad ikke kunne håndteres og kan medføre stress, der kan true ens livskvalitet og helbred.

Erving Goffman

Canadisk sociolog og antropolog.

Foto: http://en.r8lst.com

11. juni 1922 - 19. nov. 1982.

Teori: "Livet er som en scene"Frontstage: Når en person er sammen med andre end sine nærmeste, både uden for og i hjemmet. Man påtager sig den rolle man tror og mener der forventes af en, i en given situation, blandt de andre tilstedeværende mennesker. Man kan som individ have mange forskellige roller, de afhænger af dem man omgås med, samt af de situationer man indgår i.
Backstage: Er der hvor man "kan være sig selv". Backstage er den "rolle" man altid vender tilbage til, når der ikke er behov for at være frontstage mere. Det er kun den nærmeste familie og de nærmeste venner der ser denne rolle, som oftest findes i eget hjem.