torsdag den 14. april 2016

14. April 2016 - Gruppereflektion

I dag har vi gennemgået bloggen, så den er klar til aflevering.

Her kommer lidt refleksioner over vores samarbejde i gruppen.
Vi har arbejdet meget målrettet med bloggen, med opsætning og indhold.
Vi startede med at lave en samarbejdsaftale, som egentlig var rigtig fin og godt, med gode intentioner for vores fremtidige samarbejde. Dog oplevede vi nogle konflikter, som vi ikke fik håndteret i forhold til vores samarbejdsaftale. Derfor fik vi hjælp fra vores vejleder, samt studievejleder, til at komme videre i forløbet, og fik løsnet op for konflikterne. Herefter revurderede vi vores samarbejdsaftale, og vi startede gruppearbejdet på ny, med en hyggelig arbejdsdag hjemme hos Sophia. Vi ønskede alle at få gruppearbejdet til at fungere, hvilket man tydeligt har kunnet mærke de sidste uger af dette modul.

Man kan lidt sammenligne vores proces med tværfaglige komplikationer.
Vi kommer alle fra forskellige afdelinger, med det sprog vi har brugt der, samt med en bestemt måde at gøre tingene på og med forskellige kulture. Det er en stor opgave at få samarbejdet til at fungere, nå frem til et fælles sprog, fælles forståelse, en fælles måde at gøre tingene på og dermed en fælles kultur.

mandag den 11. april 2016

8. April 2016 - Sara

Fredag mødtes vi hos Sophia.
Her snakkede vi eksamen, ud fra det mindmap vi lavede onsdag.
Vi snakkede om hvordan vi skulle strukturere, hvad vi skulle have med i oplægget, samt hvilke områder vi måske gerne ville tale ud fra.
Det blev til en rigtig god snak, og vi fik fordelt de ting der giver mening for os at have med i et oplæg.
Her ud over snakkede vi om hvordan vi kan strukturere vores oplæg, samt fik talt om hvornår vi skal mødes imens vi læser op til eksamen.

torsdag den 7. april 2016

6. April 2016 - Sofie

I dag har vi haft forberedelse til vores kommende eksamen, med det tværfaglige samarbejde i fokus.Vi fik vi introduktion til 4 forskellige oplægsmetoder, som vi kan bruge til vores mundtlige oplæg, Pitch, Pecha Kucha, Mind Map og fiskemodellen, og det gav os hurtigt en ide om hvordan vi vil præsenter vores oplæg d. 21 april.
Senere på dagen skulle vi i studiegruppen udarbejde en mind map, og dermed en øvelse til eksamen og dernæst fremlægge for en anden studiegruppe med efterfølgende feedback. Det var en lærerig proces, hvor vi fik lavet en brainstorm over alle de emner vi vil have med i vores eksamen ud fra alle modulets fag.
Efter fremlæggelsen grupper imellem, skulle vi finjustere vores oplæg og fremlægge for hele klassen. Det gjorde det mere klart for os, hvordan vi vil håndter vores eksamen, og hvilke punkter der skal med. Det var os spændende at se hvor forskellige fremlæggelserne var. Alt i alt, en spændende dag, hvor vi er kommet et skridt nærmere eksamen.
I morgen har vi studiedag, men vi har aftalt at mødes hjemme hos Sophia og drøfte eksamen.

mandag den 4. april 2016

4. April 2016 - Kamilla


De første undervisnings lektioner har omhandlet sundhedsinformatik. Vi har afsluttet faget for dette modul.
Vi har talt om elektronisk journal føring, hvilke historiske perspektiver der er. Hvordan det er idag, og lidt om den forsatte udvikling der sker på området. Hvilke ideologiske tanker der var bag EPJ.
Definitionen omkring EPJ er : " En elektronisk patient journal er er et klinisk informations system, der direkte understøtter daglig process-orienteret undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient" Vi har reflekteret og diskuteret hvilken fordele og ulemper der er ved EPJ, og vigtigheden af at få en ensartet kultur i forhold til at kommunikere på en måde så det skrevne sprog forståes på tvær af afdelinger, samt hvad det har af betydning for patienten, når man anvender EPJ, forudrettet, og bagudrettet.
De sidste timer var i sygeplejefag hvor vi kom omkring Antonovsky.

torsdag den 31. marts 2016

31. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Vi har idag haft en kort dag med Sociologi. Vi startede timen med at skulle spille et kortspil. 
Der blev lavet 5 grupper af 4, hvor vi alle fik et papir med spillereglerne. En af reglerne var, at man slet ikke måtte snakke i løbet af spillet. Efter et par prøvespil skulle 'vinderne' rykke videre til næste bord, og spillet skulle fortsætte. Det var lige pludselig ret forvirrende, da vi hurtigt fandt ud af, at der var noget galt. Spillet stoppede efter 5 minutter, og man måtte igen snakke sammen. I forvirring fandt vi ud af, at vi havde forskellige regler, og når man ikke kan snakke sammen omkring hvilke regler der gælder, så er der nogen der må tilpasse sig, eller træde igennem. Det var så sjovt at se, hvordan man får spillet til at fungere. Det er det samme, som når man møder en fra en anden kultur. Hvis spilleregler gælder så? I forhold til Medeleine Leiningers sunrise teori ser vi tre mulige måder at løse tingene på.
1. Folkelig omsorg - hvor det er ens egne regler gælder. Det som man er van til der hjemme, og det man  føler er bedst for sig selv.
2. Sygeplejepraktikker - hvor man finder en løsning sammen, og ''blander de forskellige kulturer sammen''. 
3. Professionel omsorg og handlingspraktikker - hvor det er det proffesionelle skøn som spiller ind. Plejen/behandlingen følger den professionelles erfaring og viden - og patienten tilpasser sig.
Hvis man arbejder ud fra denne teori, må man se hvilken gruppe der passer bedst i forhold til situationen. I forhold til spillet, var det svært at finde en løsning sammen, da man ikke måtte kommunikere. De fleste brugte 'folkelig omsorg' - og at det var ens egne regler der gjalt. 

Til sidst i undervisningen snakkede vi om ''Det kulturelle interview'' - som handlede om, en spørgeguide man kan bruge til patienter med anden kulturel baggrund. Den er god til at skabe en dialog med patienten. 
Fra undervisnings slide


onsdag den 30. marts 2016

30. Marts 2016 - Janne

Vi mødtes til morgen i studie gruppen samt i fællesskab drøftede de rettelser fra vores spørgeskemaopgave, som Gitte havde kommenteret. Der var en sætning i hypotesen, som vi fik omformuleret. Vi havde en del faglige drøftelser omkring forskellen på en hypotese samt en problemformulering. En problemformulering er meget specifik og kort, hvorimod vores hypotese rummer tre spørgsmål, hvilket vi har brugt til udarbejdelses af vores spørgeskema.
Vi havde undervisning i kultur begrebet samt startede dagen med, at skulle reflektere om hvor i vores privatliv/ arbejdsliv så de kulturelle perspektiver. Bagefter indgik hele klassen i fælles dialog omkring deres refleksioner. Vi blev præsenteret til to teoretiker til kulturbegrebet. Madeline Leininger, som ser kulturbegrebet som en sol opgang og har en lukket syn på kulturbegrebet, hvorimod teoretikeren Josepha Campinha Bacote har et åbent kulturel syn på begrebet. Hun ser begrebet som en " vulkan", hvor hendes pointe er at for at kunne arbejde med kulturer skal man ønske det er den vigtigste forudsætning for at samarbejde.

fredag den 18. marts 2016

18. Marts 2016 - Sara

I dag mødtes vi hjemme hos Sofia. Vi startede dagen med morgenbrød, kaffe og hygge.
Herefter har vi haft fokus på vores opgave ud fra spørgeskemaundersøgelse, vi er nået rigtig langt, og Sofia har lavet nogle rigtig fine grafer til opgaven. Den er nu sendt til vejleder for at få lidt respons på indholdet, og vil også blive sendt til ekstern part, for at blive læst igennem.
Vi har aftalt at mødes igen tirsdag efter påske, hvor vi vil se på den respons vi får på opgaven, og rette opgaven til.
God påske :)

torsdag den 17. marts 2016

17. Marts 2016 - Sofie

I dag har vi i faget, sociologi, haft omkring stigmatisering og hvad det vil sige at være normal i det danske samfund. For at belyse begrebet stigmatisering, blev vi undervist i Erving Goffman og Howard Beckers stigmatiserings - og stemplingsteori, hvilket var meget interessant.
Efter dagens undervisning, gik vi sammen i vores gruppe, hvor vi påbegyndte arbejdet med vores spørgeskema opgave. Vi fik skrevet indledning, hypotese og metodeafsnit, og i morgen mødes vi igen og skriver videre på opgaven.
Til sidst fik vi uddelegeret lidt skrivelse ud til os hver, da vi mangle at skrive lidt teori og koble vores case på det teori vi har haft den sidste uges tid. Vi har aftalt at vi hver især skriver lidt, så det er klart på bloggen indenfor en uges tid.


16. Marts 2016 - Kamilla



Vi havde undervisning om organisation og ledelse. Herunder patient forløb - pakkeforløb og forløbspakker for kronikere. Hvordan tilrettelæggelsen og tankerne bag patient forløb er foranket i organisatorisk ledelse. Hvilket perspektiv der ses med for at vurdere indholdet i disse forløb- hvor vi talte meget om hvor forskelligt oplevelsen er, hvor organisationen synes forløbet for patienten er sammenhængende, de bliver tilbudt de ting der lovmæssigt er krav om, og behandlingen sættes hurtigt igang. Men hvis man tager udgangspunkt i patient perspektivet så oplever disse at der er mange forskellige personaler de skal forholde sig til, forskellige læger der mener noget forskelligt og en masse undersøgelser på mange forskellige afdelinger, da der idag er mange speciale områder og hver enkel koncentrer sig kun om deres egen speciale, hvor patienterne efterlyser at blive set som det hele menneske. I det hele taget er det vigtigt at have for øje som sundhedsprofessionel hvordan den enkelte borger/patient oplever den rolle.
Efter undervisningen havde vi vejledning - hvor vi talte om vores opgave - hvordan vi skal gribe det an.
Da vejledningen var slut fik vi om formuleret vores samarbejdsaftale - samt lavet en oversigt over vores kommende arbejde de næste par dage.

mandag den 14. marts 2016

14. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Idag har vi haft undervisning i 'mandesygdomme' herunder ronkedorfænomenet. Hvordan oplever manden at være patient, og hvilken tilgang skal sygeplejersken have til den mandelige patient?
Læringsudbyttet er skrevet ind under tema 2, folkesundhed. Det har været utrolig spændende at høre om, hvor stor en forskel der faktisk er i forhold til mænd og kvinder som patienter. Kvinder som de meget følsomme patienter, som har brug for at snakke om følelser mm. inden man snakker om hvad der eventuelt skal ske, og hvor mændende ikke mener ''at de er syge'' og har ikke brug for at snakke om følelser eller sygdommen på samme måde, og har mere brug for den direkte information.
Ronkedor fænomenet som man tydeligt kan koble vores case person Holger til, har været rigtig spændende at sidde og arbejde med/koble det hele sammen, så det hele giver en bedre mening.

Tilsidst skulle vi sidde to og to, fra forskellige grupper og evaluere på modulet. Dette har været en rigtig god måde at reflektere over modulet på, ved at høre en helt andens mening omkring det. Det har været rart at få sat ord på hvordan vi oplever modulet, og faktisk se at vi er enige i vores udsagn - selvom vi slet ikke har arbejdet sammen tidligere.

Vi har aftalt at mødes imorgen på vores studiedag, og begynde at arbejde på vores spørgeskema opgave. Alle spørgeskemaerne er hentet. Vi vil desuden kigge på bloggens mangler og færdiggøre dette.

torsdag den 10. marts 2016

10. Marts 2016 - Camilla-Sophia

Idag mødtes vi i gruppen kl. 8.20 for at lave lidt gruppe arbejde. Der var lidt misforståelser omkring dages program, så vi inviterede lige vores vejleder Gitte til lidt smalltalk, og fandt frem til, at næste vejledningstime er imorgen Fredag den 11/3 2016 efter de sidste timer på skema.
Vi havde sundhedsinformatik som handlede om kommunikation og IT, men undervisningen lagde mest vægt på datasikkerhed. Datasikkerhed omhandler fortrolighed, tilgængelighed og integritet.
Vi fik til opgave at gå ind og kigge på kommunikation mellem det offentlige system og borger, patientforeninger og blogs, og IT og patientundervisning. Dette vil vi sidde og arbejde med nu.

fredag den 4. marts 2016

4. Marts 2016 - Janne & Sara

I dag har vi haft Susanne til sygepleje 4-6, hvor vi har snakket Kari Martinsen.
Vi har gennemgået Kari Martinsens fænomenologiske tilgang til begrebet omsorg.
Ydermere har vi snakket etik og moral og hvilke forskelle der ligger i de to begreber.

torsdag den 3. marts 2016

1-3. Marts 2016 - Janne & Sara

I disse tre dage havde vi et tværfagligt forløb med pædagoguddannelsen, hvor vi skulle lave aktionsforskning.
Den første dag var meningen at vi skulle være negative, vi skulle fokusere på de negative sider af samarbejde, samt vores erhverv. Vi lavede en brainstorm, der ledte ud i 3 temaer, man så valgte sig ind på, dette tema skulle man så arbejde med til dagen efter, hvor gruppen skulle komme med et 20 minutters oplæg. I denne del var vi 4 sygeplejersker og 2 pædagoger i samme gruppe med temaet social ulighed. Indledningsvist fortalte vi hver især om hvad vi ser og oplever inden for vores fag. Det vi kom frem til var, at den sociale ulighed allerede starter i børnehøjde, hvor man arbejder meget med at støtte op og samle op omkring den/de lavt sociale klasser. Hvorimod man ser en tendens i sundhedsvæsnet til at fokusere på de der er stillet bedst, her ser man at de der har resurserne også er dem der bliver tilbudt den bedste behandling. Vi kiggede også på gruppen af udviklingshæmmede, der har en øget sygdom og dødelighed i forhold til den resterende befolkning. Her så vi på at det er en gruppe, der ikke kan tale for sig selv, og at de ikke formår at komme til behandling tids nok. Dette undre vi os over, da der nettop til denne gruppe er mange pædagoger og sygeplejersker omkring, hvilket burde medføre en bedre behandling.
Anden dagen startede med oplæg på 20 minutter fra hver gruppe. Herefter skulle vi være positive!!! Se mulighederne, frem for begrænsningerne inden for vores fag og samarbejde. Denne brainstorm mundede ud i 4 temaer, hvor Janne kom i en gruppe med fokus på arbejdsforhold, Kamilla kom i en gruppe med fokus på fordomsfrit tværprofessionelt samarbejde og Sofie og Sara kom i en gruppe med fokus på beklædning. Alle grupperne skulle komme med et oplæg på 10 minutter til dagen efter.
Sidste dag startede med oplæg fra grupperne, efterfulgt af feed up, feed back og feed forward. Herefter skulle grupperne lave en planche der illustrerede de ønsker og drømme de forskellige temaer kom frem til. 
Herunder kan I se de plancher vi var med til at lave.


Vi har i denne uge fundet ud af at vi som professioner ikke er så langt fra hinanden som vi går og tror. Vi benytter os af mange af de samme teoretikere, men på forskellige måder. Dette har været rigtig positivt at få et indblik i, samt en større forståelse for hinandens kompetencer og faglighed.

Hvis vi til slut skal tage de lidt kritiske briller på ville det have været en fordel at vi var bedre informeret om forløbet på forhånd. Et eksempel er at pædagogerne havde lavet specielle cases til forløbet, hvor vi ikke havde været omkring dette. Det betød at de cases vi kunne bidrage med ikke havde det helt store pædagogiske islæt, hvilket vanskeliggjorde at arbejde med disse.

mandag den 29. februar 2016

29. Februar 2016 - Janne


I dag startede vores tværfaglige samarbejde med pædagogerne. Vi blev orienteret omkring, hvordan ugen skal forløbe samt blev intruduceret til grupperne. Vi blev undervist i hvad innovation er samt at der findes to typer. Den ene hvor man tager udgangspunkt i de givne ressoursere der forfindes på det givne sted eller der findes en radikal innovation, som indebære at man tager udgangspunkt i noget helt nyt. Der blev givet forskellige eksempler. Vi skulle reflektere omkring tre kendetegn ved sygeplejerskerne, hvilket pædagogerne også skulle samt derefter gå sammen og drøfte disse kendetegn. Vi kom bl.a frem til omsorg. Vi skal fremadrettet arbejde sammen i disse grupper og i et værksted samt de faser der er i aktions.....I morgen skal vi være kritiske og finde et tema.

29. Februar 2016 - Sofie

Dagen startede med tværfaglig introduktion til forløb med pæd. de følgende tre dage. Vi er alle endt i gruppe 2, derfor skal vi modtage undervisning fra 8:20-11:00 de næste 3 dage.
De næste tre dage skal vi deltage i forskellige workshops om innovation.
I sundheds-informatik havde vi om velfærdsteknologi, telemedicin, telehealth og sygepleje.
Der er lavet ny aftale om vejledning, således at vejledning er flyttet fra fredag til torsdag.
Dagens sundheds-informatik går under tema 2.
Kamilla og Janne er kørt ud for at aflevere vores spørgeskemaer til de to grupper af sygeplejersker i primærsektoren, der har lovet at udfylde denne.

fredag den 26. februar 2016

25 + 26. Februar 2016 - Sara

Torsdag havde vi undervisning i jura, samt sociologi.
I jura var fokus på patientens møde med sundhedsvæsnet og hvilke krav, der lovmæssigt stilles til sygeplejersken. Ydermere gennemgik vi hvordan sundhedsvæsnet er bygget op, samt hvilke strukturer der er i systemet, og hvor der er overlap imellem dele af sundhedsvæsnet.
I sociologi var fokus på social ulighed, social-klasseinddeling, Bourdieu, Marmott, Giddens samt hvilke faktorer der spiller ind, når man taler om ulighed i helbred. Alt dette i det perspektiv, at vi jo kan bruge den viden til hvordan man handler og agerer som sundhedsprofessionelle.
Fredag havde vi sundhedsinformatik, med fokus på teknologien i sygeplejen, hvad der bruges af teknologi på afdelingerne, i på bostedet, i hjemmet osv. samt hvordan vi kan benytte teknologien. Men også hvilke udfordringer der kan opstå ved teknologiens indtog.
Ydermere har vi fået gjort spørgeskemaet færdigt, så Janne kan printe i weekenden.
I forhold til spørgeskemaundersøgelsen har vi haft mange forskellig refleksioner, en af disse har været omk. svarmuligheder, hvor vi har et spørgsmål omk. opfølgning af om borgeren tager sin inhalationsmedicin korrekt. Her var vi vejled i at bruge udtrykkende ofte, af og til, sjældent eller slet ikke. Vi har dog ændret dette til ugentligt, månedligt, halvårligt, årligt eller aldrig. Grunden til dette er at de første udtryk bliver til en subjektiv opfattelse fra den enkelte der udfylder undersøgelsen, ergo er det ikke sikkert der er enighed i hvordan ofte eller af og til bruges. Det er ydermere svært at tolke på disse svarmuligheder, da de bliver luftige og derved ikke konkrete.

onsdag den 24. februar 2016

24. Februar 2016 - Kamilla



Dagens undervisning har omhandlet Etik,  og teknologi. 
Vi har diskuteret hvorvidt Etik er noget der tales om og efterleves i sundheds systemet. Det burde være noget helt alment kendt, men vores oplevelse er desværre at vi i dagens Danmark ikke taler med kollegaer om det, og dagligdagen er præget mere af kvantitet, frem for kvalitet, alle patienter/borger/klienter skal helst passe ind i den "rigtige" kasse for at være berettiget til at få hjælpen på en etisk måde.
Hvilken betydning har det så for os som sygepleje studerende og kommende sygeplejersker? Vi har arbejdet med de "sygeplejeetiske retningslinjer" som seneste er opdateret i 2014, vi tror det er vigtigt altid at have dem med os i vores virke, og have modet til også at sige det højt hvis vi oplever en kultur på arbejdspladsen der IKKE lever op til de etiske retningslinjer. Ifht de teknologiske hjælpemidler der kommer mere og mere af på marked, mener vi det er en spændende, og ud fra den udvikling vores samfund tager med henblik på pleje, ser vi også at det er uundgåeligt at inddrage teknologiske hjælpemidler i sundhedsvæsnet, dog mener vi det skal være etisk forsvarligt og med menneskelig fokus.

tirsdag den 23. februar 2016

23. Februar 2016 - Sara

I dag har vi været hos Sophia, hvor vi startede med lidt snak, hygge og morgenmad.
Herefter har vi fokuseret på vores spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har fået udarbejdet de 5 hovedspørgsmål, samt 3 baggrundsspørgsmål. Vi har finpudset vores hypotese, som spørgsmålene er udarbejdet ud fra.
Vi har haft mange refleksioner omkring hvad vi hver især har fundet relevant, og det har været interessant at høre hvad vi hver især har haft af tanker omkring spørgsmålene.
Vejleder er kontaktet for at godkende vores formular om spørgeskema, således at vi kan benytte os af den aftale der i dag er indgået med udekørende sygeplejersker i primærsektoren. 

mandag den 22. februar 2016

22. Februar 2016 - Janne & Camilla-Sophia


Vores dag startede med et vejledningsmøde, hvor vi fik drøftet det som vi havde haft nedskrevet. Vi fik ros ros for vores udvikling med denne blok, og dette var et rigtig positivt pust til os. Vi har i dag haft vores første undervisning i organisation og ledelse, hvor vi gennemgik sundhedsvæsents formål når patienten møder sundhedsvæsnet. Vi fik undervisning i sundhedsloven samt begreberne sundhed og sundhedsfremme samt hvilken forskel der er på disse. Vi fik en oversigt omkring sundhedsvæsnets opbygning samt hvilke opgaver de forskellige instanser har. Vi har aftalt at mødes i morgen tirsdag og arbejde videre med spørgeskemaet.

onsdag den 17. februar 2016

17. Februar 2016 - Janne


Vi har orienteret Sofia efterfølgende i hvad der blev drøftet til vejledning tirsdag samt i fællesskab arbejdet i bloggen i dag omkring de overvejelser vi sammen med  Gitte kom frem til. Sara har lavet en søge funktion på bloggen som evt. vil kunne afhjælpe lidt af de overskyggende polemik omkring anskuelighed på denne blog. Vi har arb. Med at  beskrive de forskellige teoretikker samt indsætte et link ved alle. Vi har alle arb. i samt uddelligeret arb. for at fremme processen. Vi har besluttet at vi løbende  skriver ind under vejledning fanebladet, hvad vi ønsker drøftet. Vi vil inden vores dag afsluttes drøfte vores hypotese.

tirsdag den 16. februar 2016

16. Februar 2016 - Sofie

I dag har vi haft folkesundhed, hvor vi startede den første time med undervisning, og den næste time gruppearbejde, hvor vi skulle analysere hvad sygdom og sundhed var, ud fra billeder.
Vi havde vejledning med vores vejleder, hvor vi gik de sidste indslag i bloggen igennem, og det hjalp os til at få et nyt syn på, hvordan vi skal strukturer vores blog.
Vi aftalte med vores vejleder at vi fremover kan mødes på andre tidspunkter, end hvad der er skemalagt - bare vi holder vejledningerne.
Næste vejledning er mandag d. 22.02.16 kl. 8.15 efter aftale med vores vejleder.
Skrevet af Sofie Møller

torsdag den 11. februar 2016

11. Februar 2016 - Sara

I dag har vi haft undervisning i patofys.
Ved dagens undervisning ved Malou Barbosa gennemgik vi:
  • Drøftelse; hvad er kronisk og akut sygdom, personlige konsekvenser og samfundskonsekvenser.
  • Generel gennemgang af kronisk sygdom og konsekvenserne heraf.
  • Set på statistikker 
  • Modellen for behandling af kronisk syge
  • Forløbsprogrammer, inc. inddeling af patienter i niveau 1, 2 og 3.
  •  Kronikerpyramiden
  • Gruppearbejde med fremlæggelse
I forbindelse med undervisningen skulle vi lave gruppearbejde, der endte ud i en fremlæggelse, ud fra vores case om vores patient samt KOL. Ydermere har vi fået et punkt mere under samarbejdsaftale og forventingsafstemning. Vi er begyndt at finde selvvalgt litteratur, der også er sat ind under siden. Til fremlæggelsen blev der udarbejdet et dias, vi kunne tale ud fra. Dagens undervisning er sat op på casen under tema 1.
Næste gang vi mødes i gruppen er tirsdag d. 16/2. Der er uddelegeret et par små opgaver i gruppen.

onsdag den 10. februar 2016

10. Februar 2016 - Janne

Vi har haft undervisning i sociologi. Denne undervisning har forløbet med veksling af teori/ metoder, hvorefter der skulle reflekteres i forhold til vores case. Dette har vi drøftet, at det fungere fint, da teorien kommer ned i praksis. Vi har drøftet meget i gruppen i dag, hvordan vi bedst strukturere vores blog. Vi har netop lavet fane med teoretikere, hvor der beskrives hvem de er samt hvilke teoriere.

tirsdag den 9. februar 2016

9. Februar 2016 - Kamilla

Vi fik færdig gjort vores case således at vi har et godt udgangs punkt, og efterhånden som vi bliver bekendt med de forskellige fag på dette modul vil der blive bygget mere på.
Vi har haft vores første vejledning, og vi er ret optimistiske med forløbet.

8. Februar 2016 - Camilla-Sophia

Vi har idag fået undervisning i hvordan vi skal starte vores blog op. Vi har fået oprettet de obligatoriske punkter, og fået en idé om hvordan denne blog skal bruges.
Vi har lavet vores samarbejds og forventnings aftale og indsat dette i bloggen.
Vi er gået igang med at skrive vores case om Holger. Vores samarbejde om casen er startet godt, og vi har været gode til at fortælle og begrunde casens grundlag. 
Vi er blevet enige om, at casen tager udgangspunkt i sundhedssyrrelsens 12 sygeplejefaglige optegnelser.